En flot morgen bød os velkommen til Blåbjerg, try og på trods af et par dråber vand, decease så klarede det op og blev solskind undervejs. Rigtig mange ryttere havde fundet vej til Blåbjerg for at deltage i rutevisningen, pharm og en god flok Varde ryttere havde taget opgaven med at vise rundt. Det gik vist meget godt, men vi er opmærksom på at der altid vil opstå huller når der skal køres i en 120 mands lang slange.
Vi håber alle fik fundet ruten til sidst, og ellers er der jo en mulighed igen på søndag! Dejligt med de mange roser for ruten, som også bare er god og fremstår meget velholdt på trods af den megen regn gennem sommeren. Tak til vores venner i Blue Mopuntain MTB for at tage den daglige vedligeholdelse af ruten. På lørdag får den en INVITA overhaling, så der får vi nok styr på et par mudderhuller og får fjernet nogle af “rod-stødende” som volder lidt besvær på Hængekøjen og Zig Zag nedkørslerne.
Den “vandalisme” der laves med skovmaskinerne, det kan vi ikke rigtig gøre noget ved, og heldigvis er de jo hensynsfulde overfor sporet, men det er lidt svært at forstå ideen med at køre skoven op, som de gør – men det er jo en helt anden problemstilling.
Tak fordi I følger vores henstilling om at parkere nedenfor Blåbjerg, så der er mulighed for at de øvrige skovgæster kan komme i skoven også. Det er en aftale med Naturstyrelsen, at vi håndterer tingene på denne måde, og det er dejligt at I følger vores anvisning, så vi ikke behøver “spille politimand”.
Varde Cykelklub