Propositioner

Så er vi klar til endnu et SparNebel MTB & Gravel Race Blåbjerg, som køres Søndag den 19. oktober 2025 i Blåbjerg.

Denne gang er det så 27. gang løbet afvikles, og vi har besluttet at ændre lidt på klasse inddelingen og måden vi præmierer rytterne på. Vi håber det nye tiltag vi gøre løbet endnu mere attraktivt for MTB rytterne, men er vi også meget glade for den modtagelse Gravel distancen fik i 2024, og derfor er den naturligvis med igen i 2025. Ruterne for både MTB og Gravel vil være meget tæt på identiske fra sidste år, men der kan naturligvis forekomme mindre justeringer optil løbsdatoen.

Tak til @Sparekassen for Nørre Nebel og Omegn, for at støtte os i afviklingen af dette vent.

Husk at der er “Early Bird” rabat på tilmeldingen frem til 1. september, herefter er der “normal” pris frem til 29. september, og så er der et tillæg på kr. 25,00 for tilmeldingen de sidste 14 dage – og på dagen et tillæg på kr. 50,00 hvis man ønsker at eftertilmelde sig.

01 Bullet 1Vores MTB rute/spor er en oplevelse
MTB Ruten til 2025 bliver stort set identisk med 2024 ruten og følger store dele af det røde spor – dog kombineret anderledes. Vi skal vi som altid på Rævebjerget med masser af heppende tilskuere, og vi skal ned ad ”Hængekøjen ” som sætter teknik og mod på prøve – herefter skal vi nyde det fantastiske flow på Zig Zag, og så skal vi da også lige ned via “Dødemands flad”. På alle svære nedkørsler vil der være nemmere b-linjer, som kan vælges som alternativ.

Gravel ruten:
Ruten til Gravel distancen er på 45 km pr. omgang og går gennem det omliggende klitlandskab og hede områder. Der køres på meget varieret underlag, og der må forventes sektioner hvor der er både græs, sand og skovstier – men naturligvis også en del grus og lidt asfalt.

Du kan “foreløbig” downloade ruterne fra 2024 til hhv. 45 km og 90 km via disse links:

Perfekt for nybegyndere
For mange nye MTB motionister og børn kan løbsdeltagelse være lidt overvældende de første gange. Men netop SparNebel MTB & Gravel Race Blåbjerg er et super arrangement for letøvede og nybegyndere. Vi giver præcise informationer op til og under løbet, så selv om du er ny, vil du nemt kunne finde ud af, hvor og hvordan det hele foregår.

Fortræningen – er en oplevelse i sig selv
Fortræningen de sidste tre søndage (28/9,  5/10 og 12/10) op til løbet er blevet en institution i sig selv. Vi starter præcis kl. 10.00 fra parkeringspladsen ved Blåbjerg.
Der køres rute visning i forskellige grupper med “master”. Der er en gruppe for det “friske” tempo, en for “medium”, samt en gruppe for letøvede, hvor der også uddeles lidt fif og tips undervejs rundt. For B&U er der en separat rutevisning på den korte B&U rute.

Vigtigt info omkring parkering til fortræningerne:
Til fortræningerne må der ikke parkeres på vejene op til Blåbjerg, ligesom vi heller ikke må fylde parkeringspladserne ved Blåbjerg. Vi beder derfor ALLE om at parkerer neden for Blåbjerg, så der er plads til skovens øvrige gæster. Når vi har sendt rytterne afsted kl. 10, så kan i køre ind ligesom alle øvrige skovgæster.

Masser af præmier – Præmieoverrækkelse:
Selvom det er et motionsløb, så er der fine præmier til de hurtigste i løbet. Vi præmierer 1., 2. og 3. plads og kombinerer med en masse lodtrækningspræmier i følgende klasser:

  • Alle B&U klasserne U/11, U/13 & U/15 både drenge og piger
  • “MTB Kort Ræv” for 2 omgange – E-Bike, Damer og Herrer
  • “MTB Lang Ræv” for 3 omgange for alder 15-39 år
  • “MTB Lang Ræv” for 3 omgange for alder 40-49 år
  • “MTB Lang Ræv” for 3 omgange for alder 50-59 år
  • “MTB Lang Ræv” for 3 omgange for alder 60-> år
  • “Gravel Kort Ræv” for 45 km – Damer & Herrer
  • “Gravel Lang Ræv” for 90 km – Damer & Herrer
  • Der er et gavekort på kr. 1.000,00 til Vestergades Cykler som KUN udtrækkes blandt B&U rytterne i forbindelse med præmieoverrækkelsen for B&U kl. 11.05
  • En Scott 29” mountainbike til en værdi af ca. kr. 10.000,- udloddes ved lodtrækning blandt alle voksen deltager i løbet. Det kræves at du er tilstede fysisk når vi trækker præmien kl. ca. 15.30. Cyklen kan efter løbet byttes til rigtig størrelse hos Vestergades Cykler i Varde.

Stor fokus på de unge ryttere
Vi prioriteter, at give børne- og ungdomsrytterne en uforglemmelig oplevelse. Derfor har vi oprettet de mange B&U klasser, så der køres mod ryttere i nogenlunde samme alder.
Vores ungdomsstart er en kæmpe fest, så kom tidligt og vær med til at heppe på rytterne – de har også brug for det.

Rævebjerget – hjælp os med at holde en »cykelfest«
Kom ud og hep på Rævebjerget ved løbets tre hårdeste stigninger. Der er opmærket tilskuere rute ud til området – blot følg skiltene i den nordlige del af stævnepladsen. Ude på Rævebjerget serveres der gratis kage, saftevand, kaffe og te sammen med en fantastisk »Alpe D’Huez« stemning. Kom ud og få en kop kaffe og mød repræsentanter fra vores løbs sponsor – Sparekassen for Nørre Nebel og Omegn – som serverer kaffen.

Tidsplan
Kl. 08.30    Indskrivning åbner
Kl. 09.35    Nedkørsel til start for B&U klasserne
Kl. 09.45    Start for B&U klasserne
Kl. 10.50    Mål lukkes for B&U starten
Kl. 10.45    Gravel “Lang Ræv” 90 km & Gravel “Kort Ræv” 45 km start,
som køres til åben grusvej med master
Kl. 10.50    Klasseopdelt nedkørsel til start for “MTB Kort Ræv” (E-bikes / Damer / Herrer)
Kl. 11.00    Start for “MTB Kort Ræv” E-Bike (2 omgange)
Kl. 11.05    Start for “MTB Kort Ræv” Damer (2 omgange)
Kl. 11.06    Start for “MTB Kort Ræv” Herrer (2 omgange)
Kl. 11.15    Præmieoverrækkelse/lodtrækning for B&U klasserne
Kl. 13.05    Mål lukkes for “MTB Kort Ræv”
Kl. 12.50    Klasseopdelt nedkørsel til start for 3. start
Kl. 13.00    Start for “MTB Lang Ræv” (3 omgange) – alle starter samlet
Kl. 15.20    Mål lukkes for “MTB Lang Ræv”
Kl. 15:30    Præmieoverrækkelse for “MTB Kort & Lang Ræv”, samt “Gravel Kort & Lang Ræv”,
samt lodtrækningspræmier og lodtrækning af diverse præmier og en ny
mountainbike cyklen blandt fremmødte voksen deltagere.

  • Indskrivningen/eftertilmeldingen lukker 10 min før start. Men mød i god tid, da der køres ned til start ca. 10min før starttidspunkt. Gravel starter ved målstregen.

Klasser, ruter og distancer
Løbet er opdelt i 16 klasser med følgende ruter, starttidspunkter og distancer:

Start kl. 09.45 – B&U ungdom

  • Drenge & Piger U/11 år (født 2015 eller senere) kører 2 omgange
  • Piger U/13 år (født 2014 & 2013) kører 2 omgange.
  • Drenge U/13 år (født 2014 & 2013) kører 3 omgange.
  • Piger U/15 år (født 2011 & 2012) kører 3 omgange.
  • Drenge U/15 år (født 2011 & 2012) kører 4 omgange.
    Der er præmier til 1., 2. og 3. pladserne samt en deltagerpræmie til ALLE deltagere i ungdomsklasserne, så vær med til præmieoverrækkelsen.

B&U ruten: B&U klasserne kører på det grønne spor med et ekstra loop op gennem målområdet. Hver omgang er 4,5 km/50 hm. Der køres en afkortet bakkestart på ca. 800 meter inden der køres ind på selve ruten. Vær derfor klar til nedkørsel til start senest 15 min. før starttidspunktet.

Start kl. 10.45 – Gravel “Kort Ræv” 45 km & Gravel “Lang Ræv” 90 km

  • Der køres hhv. en eller to omgange på en GPS rute, som deltagerne selv er ansvarlig for at downloade den korrekte version af. Den kan hentes her på siden senest en uger før løbet. På enkelte steder vil der være opmærket med pile, men det er GPS ruten, der er gældende ved tvivls tilfælde.
  • Sikkerhed & E-bikes: Alle deltagere kører på eget ansvar, og færdselsloven skal overholdes! Du har naturligvis cykelhjelm på. Det er ikke tilladt at benytte enkeltstarts-/tri-styr. – Bemærk, at ryttere på el-cykler er velkomne, men ikke kan komme i betragtning som vinder af en klasse, ligesom de naturligvis skal overholde dansk lov omkring effekt og hastighed i danske skove  (maks 250 w og maks. 25 km/h). Vi præmierer de tre hurtigste i hhv. dame og herre distancen, men de scorer på en samlet resultatliste, som kan sorteres på køn og alder efterfølgende.

• Start kl. 11.00 –  “MTB Kort Ræv” – E-BIKES, DAMER & HERRER, 2 omgange
Denne start er for alle, der ønsker at køre på en MTB rute, som stiller krav til både fysik og teknik, men hvor distance og køretid er tilrettet »motionister«. Ruten består af bakkestart på godt 2 km og herefter omgange på samme rute som “MTB Lang Ræv”, ca. 9,5 km og 190 hm pr. omgang. Vi forventer omgangstider mellem 30 og 55 min pr. omgang

  • “MTB Kort Ræv” E-Bike (2 omgange)
  • “MTB Kort Ræv” Damer (2 omgange)
  • “MTB Kort Ræv” Herrer (2 omgange)

• Start kl. 13.00 – “MTB Lang Ræv” – Samlet start, 3 omgange
Denne start er for ryttere der ønsker at konkurrerer over en lidt længere distance. Klassen scorer samlet i en resultatliste, men der vil også være en alders gradueret resultatliste. Kvinder og mænd scorer samlet i denne klasse. Ruten består af bakkestart på godt 2 km og herefter omgange på samme rute som “MTB Kort Ræv”, altså ca. 9,5 km og 190 hm pr. omgang. Vi forventer omgangstider mellem 26 og 45 min pr. omgang

  • “MTB Lang Ræv” 15-39 år (3 omgange)
  • “MTB Lang Ræv” 40-49 år (3 omgange)
  • “MTB Lang Ræv” 50-59 år (3 omgange)
  • “MTB Lang Ræv” 60+ år (3 omgange)

Bakkestarten
Bakkestarten finder sted ved foden af Blåbjerg. Herfra køres op til målområdet og videre ind på ruterne. Bakkestarten er ca. 2.0 km lang og stiger 35 hm. For B&U starten laves en kortere bakkestart på ca. 800 meter.
Det er en legendarisk start på løbet, og får feltet trukket godt ud, så der er god plads, når singletracket rammes lige efter målområdet.

Startbokse for klasserne
Der er startbokse for hver klasse. I sendes ned til start i klasse opdeling, men det er naturligvis vigtigt at du er opmærksom på at komme med i den rigtige start. Boksene er markeret af officials ved start, og der er forskellig tids afstand mellem starterne (mellem 1 og 4 min).

05 Bullet 2Nedkørsel til bakkestarten
Det er vigtigt, at alle ryttere samles til start i målområdet senest 10 min. før angivet starttidspunkt, da der SKAL køres samlet ned til start. Dette foregår bagved en »master«.

Parkering med bil
Vi henstiller til, at der parkeres betænksomt helt inde ved vejsiden på højre side op ad himmelvejen eller nede på parkeringspladserne ved foden af Blåbjerg.  Det er MEGET vigtigt, at der parkeres, så eventuelle redningskøretøjer kan komme frem – så tænk dig om og følg anvisningerne fra vores venlige parkeringsvagter!

Samaritter:
Dansk Røde Kors vil være tilstede under løbet. Du finder dem i målområdet. De kan og skal ikke rykke ud i terrænet for at hente folk, så ved alvorlige uheld ring 112 og sørg selv for vejvisningen og orienter stævneledelsen, så vi også kan hjælpe. Adressen er Blåbjergvej 100, Henne Strand

Registrering og målområde:
Du finder indskrivning og målområdet på toppen af Blåbjerg.

Kørselsvejledning:
Kør mod Henne Strand og følg skilte til Blåbjerg. Søg evt. efter Blåbjerg i >googlemaps<. Der er opsat skilte fra hovedvej 181.

Omklædning og toiletter:
Der er ingen bad- eller omklædningsmuligheder. Der er dog ekstra toiletter og koldt vand ved parkeringspladsen/teltet.

Forplejning:
Vi har opstillet et stort telt i målområdet, hvor du er velkommen til at hygge før, under og efter løbet. Vi kendt for vores fantastiske kiosk/cafe, hvor der tilbydes et pænt udvalg.

Tilmelding:
Du kan tilmelde dig on-line på >https://www.sportstiming.dk/event/16260<, hvor du også betaler med kreditkort ved tilmeldingen.

Vi kører med en-gangs chip monteret i startnummeret. Det er vigtig at nummerpladen montres korrekt og ikke foldes eller klippes.

Startgebyr

Indtil 1. september:
•     B&U klasserne: Kr. 100,-
•     Alle voksen klasser: Kr. 150,-

Fra 1. september til 28. september:
•     B&U klasserne: Kr. 125,-
•     Alle voksen klasser: Kr. 175,-

Fra 29. september til 18. oktober kl. 16.00
•     B&U og Begynder: Kr. 150,-
•     Alle voksen klasser: Kr. 200,-

På dagen (på 8000 numre):
•     Ved eftertilmelding på dagen hhv. 200,00 og 250,00
Der tillægges ved betaling et kortgebyr på et par kroner ved online betalingen.

 Overnatning:
Der er camping forbud i hele området, da det jo er ferielandet. Vi henviser til sommerhus udlejerne i området. eller campingpladserne.

Resultatliste:
Du kan se resultaterne på >https://www.sportstiming.dk/event/16260/results< online mens løbet kører, og de endelige resultater kort tid efter løbet.

Hovedsponsor: Sparekassen for Nørre Nebel og Omegn
Arealsponsor: Naturstyrelsen Blåvandshuk stiller området tilrådighed for løbet.
Vis hensyn til øvrige gæster og tag altid dit affald med.

Arrangør: Varde Cykelklub
Løbsarrangør: Varde Cykelklub, Ole Klemmensen, mtb@vardecykelklub.dk
Pr. ansvarlig: Rene Plaugborg Jensen. rpj@invita.as
Stævneleder: Ole Klemmensen, Kaj Pedersen & Steen Kruchov