INVITA BLÅBJERG MTB RACE 2022 – Ved tilmelding senest den 3. oktober, så undgår du næste prisstigning…

INVITA BLÅBJERG MTB RACE 2022
Ved tilmelding senest den 3. oktober, så undgår du næste prisstigning…


Så er der knap 4 uger til det går løs med INVITA MTB race i Blåbjerg.

Det er lang tid at vente, men allerede på søndag den 2. oktober og de næstkommende søndage op til løbet – dvs. henholdsvis den 9. og 16. oktober, er der fortræning og fremvisning af ruten. Vi starter præcis kl. 10.00 fra Parkeringspladsen ved Blåbjerg.

Fortræningen er for alle – både dem som forsigtig bevæger sig ud på begynderruten med kyndig instruktion, ligesom det er for raketterne, der har brug for at kende hver en rod og berm i skoven for at hente dyrebare sekunder.

Til fortræningerne kører vi i flere grupper:
– Begynder/let øvede og Børn & Ungdom
– Sport & hurtige H-klasse og Motion

For begynder/let øvede og børn, er der instruktører fra klubben, som hjælper hele vejen rundt på begynder/ børneruten. Der er masser af gode tricks og staldfiduser at hente undervejs, og for dem der har lyst, er der efterfølgende mulighed for en guidet tur på sport/motionsruten.

Motion og sportsruten er en og samme rute, så vi har mandet op og står klar, således vi kører rundt i flere grupper og niveauer – alt efter humør og dagsform

Vigtigt: Parkering til fortræningerne:
Blåbjerg plantage er populær på en søndag – både for mountainbikeryttere og for skovens øvrige gæster, så venligt parkerer for foden af bjerget og tag din cykel op til parkeringspladsen på toppen – så er der plads til alle.

Alt info her: http://mountainbikerace.dk
Direkte tilmelding: https://www.sportstiming.dk/event/10485

Med venlig hilsen
Varde Cykelklub